Dedikation

de Rasmus Seebach

Du er ikke som folk er flest,
og jeg er ikke helt normal.
Vi er ligesom hund og kat,
og tit, så ender det galt.
og jeg kan ikke forstå,
hvorfor vi har så travlt.
med hele tiden at få ret,
jeg tænkte i dag,
da du gik, midt i hed, skænderi,
hvad nu hvis, hvis du end,
og du ik, kommer hjem.

Jeg kan ikke gå i seng,
jeg kan ikke finde ro,
jeg kan ikke lade det hænge,
og der er noget du skal vide før solen går ned,
for hvad nu hvis i morgen, aldrig kom,
og jeg ikke fik det sagt, før natten faldt på.
og jeg lod det gå,
natten den falder på,
jeg kan ikke lade det gå,
Jeg kan ikke lade det gå.

Jeg fatter ikke hvad,
det er vi skændes for,
gør ondt på både dig og mig
og hvem vinder så,
så stod det der igen,
jeg husker ikke engang,
hvem af os der fik det sidste ord.

Jeg tænkte i dag,
da jeg gik, midt i hed, skænderi,
hvad nu hvis, hvis du end,
og jeg ikke kommer hjem.

Jeg kan ikke gå i seng,
jeg kan ikke finde ro,
jeg kan ikke lade det hænge,
og der er noget du skal vide før solen går ned,
for hvad nu hvis i morgen, aldrig kom,
og jeg ikke fik det sagt, før natten faldt på.
og jeg lod det gå,
natten den falder på,
jeg kan ikke lade det gå,
Jeg kan ikke lade det gå.

Jeg ved at jeg kan være stædig og stolt,
men nu hvor din plads i min seng er kold,
og dagens sidste lys det faider ud,
ved du overhoved hvor meget det er
jeg egentlig elsker dig,
Nej, nej.

Jeg kan ikke gå i seng,
jeg kan ikke finde ro,
jeg kan ikke lade det hænge,
og der er noget du skal vide før solen går ned,
for hvad nu hvis i morgen, aldrig kom,
og jeg ikke fik det sagt, før natten faldt på.
og jeg lod det gå,
natten den falder på,
jeg kan ikke lade det gå,
Jeg kan ikke lade det gå.

Más canciones de Rasmus Seebach